Munters har indgået aftale om køb af Turbovent, en af Nordeuropas ledende leverandører af ventilationssystemer til landbruget
Pressmeddelande Turbovent 070629

Munters har indgået aftale om at købe Turbovent Agro A/S og Turbovent Environment A/S. Virksomhederne har en ledende position inden for ventilations- og luftrensningsløsninger til landbrug i Nordeuropa, som supplerer Munters AgHorts produktportfølje.

Turbovent, der er hjemmehørende i Aars, producerer primært ventilationsudstyr til produktion af fjerkræ, svin og malkekvæg i Skandinavien, Tyskland og Østeuropa. Turbovent er også førende inden for luftrensnings- og lugtreduktionssystemer til landbruget. Virksomheden beskæftiger ca. 45 medarbejdere og har en gennemsnitlig årlig omsætning på ca. 69 millioner kroner. Med dette opkøb styrker Munters sin position som ledende producent af klimakontroludstyr til landbruget.

-Turbovent passer godt ind i vores AgHort-forretningsområde, udtaler Munters' divisionschef for Humicool-divisionen, Per Segerström. Opkøbet ligger helt i linje med vores strategi om at være ledende inden for energieffektive løsninger til klimakontrol inden for landbruget. Med opkøbet udvider vi vores produktportefølje og geografiske dækningsområde, samtidig med at vi nu kan tilbyde udstyr tilpasset det nordiske klima, hvilket medfører en betydelig udvidelse af vores salgspotentiale, afslutter Per.

Ud over sin ledende position inden for ventilationssystemer har Turbovent udviklet produkter til reduktion af lugt, ammoniak og støv fra landbrugsvirksomheder.

Munters har indgået aftale om at købe 100 % af aktierne i Turbovent Agro A/S og Turbovent Environment A/S. Aftalen forventes af have en positiv påvirkning på Munters 2007-indtjening.

Transaktionen forventes afsluttet i juli 2007 og er betinget af godkendelse fra de tyske konkurrencemyndigheder.